Angst, stress og depression

Angst, stress og depression er psykiske tilstande som har sammenfaldende symptomer og udtryk. Det kan være en udfordring for både patient, pårørende og behandler at skelne skarpt mellem de tre tilstande, men fælles for dem alle er, at det hyppigt er langvarige og ofte socialt invaliderende sygdomme, som er svære for udeforstående at “se og fatte”; at de koster samfundet mange sygedage og ikke mindst medfører stor menneskelig lidelse.

 

Vi anbefaler derfor både patienter og pårørende at søge viden om tilstandene via patienthåndbogen,

 

Man kan også søge råd og vejledning via:

Psykinfo, som er landsdækkende information om voksen og børnepsykiatriske sygdomme.

Sundhedsstyrelsen, som især dækker information om stress.

Team for angstlidelser i Region Midtjylland, som kan anbefales i fht information og viden omkring angstlidelser, OCD og PTSD.

 

Vil man som patient selv forsøge at komme i gang med behandling og har man mod på online psykologbehandling, vil vi anbefale Internetpsykiatrien som er en ny form for behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over nettet uden behov for læge henvisning.
Behandlingsformen er udviklet i Region Syddanmark, der har drevet klinikken Internetpsykiatrien siden 2015. Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er ikke anderledes end ved traditionel terapi, hvor man mødes fysisk med en psykolog. Erfaringerne har været gode og samtidig er der på klinikker i udlandet gjort lignende erfaringer.

 

Skanderborg kommune har via tilbud som “Åben og Rolig” og “Lær at tackle Angst og depression” også gratis tilbud til behandlinger som heller ikke kræver lægehenvisning.

 

Er du i tvivl eller har du spørgsmål skal du selvfølgelig kontakte klinikken på vanlig vis.